søndag den 12. maj 2013

Den rene sandhed...

Dette er ikke et sponsoreret indlæg, jeg fik blot lyst til at fortælle lidt om mine favorit hudplejeprodukter. Efter jeg har fået børn, er jeg nemlig begyndt at døje med pigmentforandringer i ansigtet især i panden og på mine kinder, og det har gået mig meget på. Jeg ved, at jeg ikke kan fjerne de mørke plamager, som der allerede er kommet, men jeg kan forhåbentlig forebygge der kommer flere, og måske endda lysne dem jeg har en anelse. Det er lidt grænseoverskridende, at jeg lægger disse billeder på, for de viser mig uden make-up efter jeg netop har renset min hud helt ren.




Jeg har i lang tid udelukkende brugt Dermalogicas produkter til mit ansigt, men jeg syntes ikke deres serier kunne opfylde mine behov længere. Jeg gik derfor ned til min lokale kosmetolog (Maria F i Randers), og hun fortalte mig om REN. De har en serie, som er rigtig god til solskader og hyber-pigmentering, og efter at have brugt den et par uger, syntes jeg faktisk, at mine pigmentpletter er blevet lidt lysere. Som en ekstra bonus indeholder ingen af REN´s produkter hudskadelige ingredienser såsom syntetisk parfume, petrokemikalier, kunstige skummemidler, syntetiske farver, animalske ingredienser og naturligvis parabener. En ren win-win situation.


Derudover bruger jeg Murad´s ansigtssolcreme SPF-30 hver dag, da det netop er solen jeg skal passe på, hvis jeg gerne vil undgå flere pigmentpletter. Jeg solbader ikke længere, som jeg gjorde, da jeg var yngre, men man kan jo ikke undgå solen helt, så derfor bruger jeg altid solcreme i ansigtet. Denne solcreme er oliefri og indeholder anti-age egenskaber. Den er lidt dyr men drøj i brug, og så er det dejligt, at den er matterende, fremfor de lidt billigere, som ofte får ens ansigt til at skinne, fordi de er så fedtede.


Jeg har netop prøver Andrea Elisabeth Rudolphs kropsolie for første gang, da jeg faldt over et tilbud på byens lokale apotek til 50%. Det kunne jeg ikke sige nej til. Den har jo vundet en masse priser, så jeg var spændt på at prøve den, da jeg altid har brugt bodylotion. Jeg er dog glad for, at jeg ikke har givet fuld pris, for det er den altså ikke værd. Måske det er fordi, jeg ikke er vant til at bruge olie på kroppen, meeen jeg syntes hverken min hus bliver blødere eller pænere, end når jeg bruger en billig lotion. Jeg har ikke helt set lyset, men jeg kan dog godt lide, at den er svanemærket og ecocert-certificeret.


Jeg elsker lækre parfumer, og jeg har jeg en del yndlingsdufte. Min favorit for tiden er Narciso Rodriguez for her musc collection. Den er simpelthen så lækker. Rumeur fra Lanvin og Jáime fra La Perla er andre af mine favoritter. Jeg svinger dog meget, og holder mig ikke til en bestemt parfume. Så hvad der er yndlingsduften idag, kan nemt være en anden næste måned. Jeg kan dog godt lide, at der er en snert af karamel i mine dufte.

 

 Mine make-up produkter er hovedsageligt fra Youngblood. Jeg har prøvet mange andre mærker, men jeg ender altid med at gå tilbage til Youngblood. Mine øjenskygger er dog fra MAC, da de har et kæmpe udvalg af farver, og så er de utrolig holdbare. Jeg har aldrig rigtig fundet den helt perfekte mascara. Jeg har prøvet både Helena rubenstein, Jane Iredale, Mac, Dior etc. men de holder aldrig, hvad de lover. Jeg vil både have fylde og længde, men jeg har endnu til gode at finde den helt rigtige til mine vipper. For tiden bruger jeg dog Yongblood og den er ok.
 
 


lørdag den 4. maj 2013

Anmeldelse af Sly Cooper: Thieves in time

Vi har fået lov at anmelde det nye Sly Cooper: Thieves in time PS3 spil. Mine drenge elsker at spille Playstation, men vi kendte ikke dette spil i forvejen. Det er dog hurtigt blevet yndlingsspillet især Asger på 7 år spiller det hele tiden.
 
Sly Cooper er et spil, som kan fortælle en historie, og det er helt klart et spil, som formår at appellere til både børn og voksne. Både musikken og grafikken er rigtig god, og så gør det bestemt heller ikke noget, at spillet også er en rigtig god historiefortælling på niveau med Disneysjov. Det er spil, hvor der er plads til fordybelse og leg, og jeg kan klart anbefale det til de lidt mindre børn på 6-10 år. Jeg tror ikke det vil fænge de lidt ældre børn, da slåskampene ikke er så gode, som I mange andre spil, og det er jo det, der fænger de ældre børn. Men er man til tegnefilm, sjov dialog, sjove karakterer, et relativt sjovt plot med tidsrejser, farverige og kreative baner og masser af udforskning til en fair pris. Så må man sige, at Sly Cooper er et rigtig godt køb.
 
Du kan se en ordentlig introduktion til spillet lige her: slycooper.playstation.com/da-dk
 
 



søndag den 28. april 2013

Hjemmelavet drømmefanger... med hjælpe fra Rie Elise Larsen

Jeg er desværre ikke så kreativ, som mange andre bloggere, og jeg er ikke den, der får ideen først. Jeg bliver oftest inspireret af andre, og så prøver jeg selv. Rie Elise Larsen har lavet et DIY kit til en drømmefanger, og det måtte jeg da bare lige prøve. Her fik jeg jo det hele serveret, samtidig med jeg selv skulle have fingerene i det. Det var faktisk meget sjovt, og den hænger nu i vores soveværelse, da begge mine drenge allerede har en på deres værelser. Du kan købe den lige her, hvis du selv vil prøve. Den fåes i to farvevarianter.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...